Menu

U12 A+C til Øens Cup på Fyn

image
04. januar 2017 kl. 14:00

U12 A+C til Øens Cup på Fyn

JIF U12 drenge deltog med to hold i Øens Hold Cup på Fyn i weekenden. Vi havde en fantastisk tur - og det var nogle trætte drenge der kom hjem til Nordjylland søndag eftermiddag. Der var 17 spillere tilmeldt så der var masser af spilletid til alle, da begge hold skulle igennem 5 kampe á 2x25 min. Formålet med turen var at ryste drengene sammen inden sæsonen for alvor går i gang. Begge hold viste i perioder flot spil - men der var naturligvis også mange ting der kunne forbedres. Hold 2 vandt 1 kamp og tabte 4 - holdet viste fremgang igennem hele turneringen, så det lover godt for sæsonen. Sejren kom i kampen mod Tuse IF 3-1. Hold 1 vandt 2 kampe, spillede 1 uafgjort og tabte 2. De to nederlag (1-2 Haderslev og 3-4 Åbyhøj) var noget skuffende og mod modstandere som vi umiddelbart skal slå hver gang. Heldet var absolut ikke med os i kampen mod Haderslev som formåede at score 2 mål uden at have en reel målchance i hele kampen. I kampen mod Åbyhøj løb vi tør for kræfter - vi startede ellers kampen godt og havde efter 10 min en fortjent 2-0 føring som skulle ha været større. Sejrene kom i hus over Glostrup 3-1 og Herlev 4-1 mens kampen med Virum-Sorgenfri sluttede 1-1. De to trænere David Fuglsang og Anders E. Jensen stod i spidsen for de to U12 hold på tur. 

Luk