På vej mod nye højder og drengedrømme...
Efter vores U13 drenge i går måtte se sig slået ud i kredskampene om det Jyske Mesterskab og går på sommerferie, så var det samtidig et 'tak for en masse gode fodboldoplevelser i den grønne Jetsmark-trøje' for Mikkel Bach Zinck. Mikkel skifter her fra sommeren til AaBs talentfulde U13 hold. Fra Mikkels træner Thomas er der kommet disse ord med på vejen...
Det er med stor glæde, og samtidig vemodigt, at vi efter denne sæson siger farvel til Mikkel, der nu skal til at udfolde sit talent i AaB.
Mikkel har fra første gang han smørrede støvlerne i Jetsmark haft et åbenlyst talent, og har igennem de seneste par sæsoner udviklet sig til en teknisk stærk spiller med et godt blik for spillet og et farligt venstreben. De seneste par sæsoner har Mikkel spillet med årgangen over, og selvom han har været et år yngre end holdkammeraterne og modstanderne, så har han stadig været en bærende spiller til både kamp og træning. Samtidig er han med sit humør og personlighed meget vellidt blandt holdkammeraterne, og han vil blive savnet efter sommerferien.
Fra klub og træner skal der ønskes Mikkel al held og lykke i fremtiden - vi glæder os til at følge hans udvikling i AaB.