Menu

Jetsmark IF - Vildbjerg Cup 2015!

image
04. januar 2017 kl. 12:02

Jetsmark IF har i uge 31 deltaget med ikke færre end 7 hold til Vildbjerg Cup 2015, hvor fodboldglade drenge og piger og forældre fra danske og udenlandske klubber deltog for 37. gang i Europas fjerdestørste ungdomsturnering i fodbold. De deltagende hold fra Jetsmark IF var i år vores U17 Piger, 2 U16 drenge hold, 2 U15 drenge hold, U13 drenge og U12 Drenge. Onsdag drog de fleste syd på til Vildbjerg for at indlogere sig på campingpladsen og sætte vores klub banner, fælles telt og klubflag op. I alt havde vi 32 medfølgende campingenheder til Vildbjerg Cup. Torsdag over middag var der indmarch og taler på Vildbjerg Stadion og derefter blev de første kampe fløjtet igang. Alle hold spillede mindst 4 kampe og sportsligt endte vores U12 drenge i finalen i Domino turneringen og U16-1 fik en bronzeplads i A-rækken. Alle hold fik en række gode kampe som opvarmning og opstart til DBU turneringen der for de første starter allerede den kommende weekend. I Ørnhøj Hallen, hvor spillerne var indlogeret var der social hygge mellem kampene og masser af sjov og hygge spillerne imellem og på campingpladsen blev fælles teltet flittigt brugt af forældrene, der hyggede ud på de sene aftentimer med grillmad og et enkelt glas rødvin eller 2 til maden, fødselsdagssange, kaffe og kage. Tak til alle – trænere, medfølgende forældre, spillere for en fantastisk Vildbjerg Cup 2015 med dejlig fodbold og social samvær.

Luk