Menu

Vores Børnetræners Stillingsbeskrivelse

Stillingsbeskrivelse Børneudviklingstræner i Jetsmark IF


Som børneudviklingstræner ( BUT ) har du til opgave sammen med den øvrige sportslige
ledelse at sikre sammenhæng i mellem årgangene, samt sikre den fodboldfaglige udvikling
af alle spillerne på de årgange du får ansvaret for ( U6-U12 piger/drenge ) via supervision,
sparring og evaluering med trænerne.

Arbejdet med spillernes udvikling sker med afsæt i klubbens værdier og sportslige strategi
og hovedsageligt igennem holdenes træning, men også til kamp, samt ved sociale
aktiviteter og arrangementer. Børneudviklingstræneren spiller herved en central rolle for
klubbens spiller- og træner- udviklingsprogram. Jetsmark IF har som fodboldklub et klart
mål om at skabe et stærkt, bæredygtigt og inkluderende børnemiljø – som børneudviklingstræner
vil det blive en central del af dit arbejde at bidrage til, at vi sammen når dette mål.

Den primære opgave som BUT vil være:
• Sikre at Jetsmark IF bliver DBU børneklub.
• Deltage og bidrage fodboldfagligt i den ugentlige træning.
• Sikre en tråd i organisering og planlægning af træning.
• Supervisere, sparre og evaluere med trænerne.
• Bidrage til klubbens sportslige udvikling.
• Udvikling og gennemføre fastholdelse og rekrutteringsaktiviteter i samarbejde med
   institutioner, skoler og samarbejdspartnere.
• Kvalificerer træningsmiljøet med henblik på dygtigere, gladere og sundere børn.
• Kvalificerer træningsmiljøet ved at coache og træne børnetræneren.
• Hjælper med at låse op for børnetrænernes egen nysgerrighed, læring og kreativitet.
• Evaluerer og udvikler børnefodboldmiljøerne
• Implicit i kerneydelsen er videndeling med bestyrelsen, hvor viden
   bidrager til at udvikle og forbedre forholdene for og i børnefodboldmiljøet på banen.
• Deltage i bestyrelsesmøder med henblik på at bringe børnefodbolden på dagsorden
   til hvert møde og sikre den fortsatte prioritering i bestyrelsen og efterlevelse af DBU
   Børneklub

Børneudviklingstræneren kvalificerer det, der sker på banerne ved at være coach for
børnetrænerne, men kan lokalt løse andre opgaver og funktioner i klubben, under
forudsætning af at børneudviklingstrænerens kernefunktion har første prioritet.
Børneudviklingstræneren er vejviser for den måde, børnefodboldmiljøerne drives på i
klubben. Alle børnetrænernes forskelligheder favnes, så hver og en oplever sig mødt, set,
spurgt og hørt på en venlig, forståelig og lærende måde.

Børneudviklingstræneren vejviser ved:
• mesterlære - forevise træninger
• observationer
• supervisioner
• feedback
• trænermøder
• forældremøder efter behov

Børneudviklingstræneren skal være stærk som børnetrænernes observator og supervisor,
da dette vil være af afgørende betydning for, om børnetrænerne oplever, at det har den
effekt, at de kan overføre den til at justere og vinkle deres træningsmiljøer med.

Foruden at være vejviser på det fodboldfaglige, som selvfølgelig skal være tilpasset
børnegrupperne og deres interesseniveau, er det helt afgørende, at
børneudviklingstræneren hjælper børnetrænerne med, hvordan de kan inkludere alle børn
og lave fodboldtilbud for alle, der gerne vil.

Læs mere om Børneudviklingstræneren i Jetsmark IF her

Luk